Syv patientforeninger advarer: Danske patienter risikerer i stigende grad at stå uden adgang til nye og effektive behandlinger, som allerede anvendes i andre europæiske lande.
Det advarer syv patientforeninger om i en fælles kronik i Berlingske den 18. oktober 2026. Dansk Myelomatose Forening er blandt underskriverne og efterlyser sammen med de øvrige foreninger politisk handling, der kan sikre danske patienter adgang til moderne behandling i international topklasse.
I kronikken beskriver de syv patientforeninger en udvikling, hvor Danmark er gået fra at være blandt de hurtigste lande til at tage nye lægemidler i brug til nu at befinde sig omkring midten blandt de europæiske lande.
Ifølge kronikken har Medicinrådet i 2026 indtil nu afvist at anbefale 42 procent af de lægemidler, der er blevet ansøgt om godkendelse til standardbehandling. På kræftområdet er andelen 50 procent.
Tallene fremføres af kronikkens forfattere og illustrerer efter deres opfattelse en stadig mere restriktiv dansk tilgang til nye behandlinger.
De syv patientforeninger opfordrer derfor regeringen og sundhedsminister Ida Auken til at nedsætte en hurtigarbejdende gruppe af specialister, som skal undersøge problemerne og fremlægge konkrete forslag til, hvordan danske patienter hurtigere kan få adgang til nye lægemidler.
Maj Hessel flyttede til Berlin
Kronikken tager udgangspunkt i Maj Hessel, der har uhelbredelig æggestokkræft, og som har valgt at flytte til Berlin for at kunne fortsætte en behandling, der holder hende i live.
Behandlingen blev afvist af det danske Medicinråd, fordi effekten efter rådets vurdering ikke stod mål med prisen. Den samme behandling er imidlertid tilgængelig i Tyskland.
For patientforeningerne illustrerer historien et grundlæggende problem: Patienternes adgang til effektiv behandling kan afhænge af, hvilket land de bor i.
Det rejser samtidig et alvorligt spørgsmål om ulighed. Patienter med økonomiske ressourcer og mulighed for at rejse eller flytte til udlandet kan i nogle tilfælde få adgang til behandlinger, som andre patienter må undvære.
I Myelomatosebladet har vi tidligere bragt artikler om patienter fra blandt andet Danmark og Norge, som reddede livet ved at rejse til tyskland og betale for den afgørende behandling.
Paradoks
De syv patientforeninger peger i kronikken også på den danske prioritering af sundhedsudgifterne.
Med henvisning til et svar i Folketinget fremhæver de, at Danmark anvender væsentligt færre penge på lægemidler pr. indbygger end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Ifølge kronikken bruger Tyskland mere end dobbelt så meget på lægemidler pr. indbygger som Danmark.
Samtidig er de danske lægemiddeludgifter som andel af bruttonationalproduktet faldet fra 0,82 procent i 2010 til 0,65 procent i 2022.
Foreningerne fremhæver desuden et paradoks: Danmark har en meget stor lægemiddelindustri og eksporterede i 2025 lægemidler for 189 milliarder kroner. Alligevel er adgangen til ny medicin i det danske sundhedsvæsen under pres.
Kronikkens forfattere anerkender, at prioritering er nødvendig, og at Medicinrådet skal sikre en fornuftig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Men de mener, at den nuværende balance mellem økonomi og adgang til nye behandlinger bør undersøges grundigt.
Folketingets syv principper skal efterleves
Et centralt budskab i kronikken er, at Danmark allerede har et politisk vedtaget grundlag for at sikre patienterne adgang til ny medicin.
Folketingets syv principper for prioritering af sygehuslægemidler fastslår blandt andet, at Danmark skal være blandt de lande, der hurtigst tager nye lægemidler med dokumenteret mereffekt i brug.
Det syvende princip fastslår desuden, at patienter skal have lige adgang til behandling, og at der skal tages hensyn til individuelle behov.
Det betyder blandt andet, at en læge på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering skal kunne anvende et lægemiddel, selv om Medicinrådet ikke har anbefalet det som standardbehandling.
Kronikkens forfattere mener, at der er en voksende afstand mellem disse politiske principper og den adgang til behandling, som patienterne oplever i praksis.
Den bekymring deler Dansk Myelomatose Forening.
Dansk Myelomatose Forening: Økonomiske hensyn må ikke fortrænge den lægefaglige vurdering
Dansk Myelomatose Forening har gennem en årrække kritiseret den restriktive danske tilgang til ny medicin og de begrænsninger, som økonomiske og administrative beslutninger kan lægge på lægernes mulighed for at tilbyde den enkelte patient den bedst egnede behandling.
Når nye behandlinger giver håb, men …
For patienter med myelomatose er problemstillingen tilsvarende vigtig.
Myelomatose er fortsat en uhelbredelig og dødelig kræftsygdom, men behandlingsmulighederne har udviklet sig markant gennem de seneste år.
Nye immunterapier, herunder CAR-T-cellebehandling og bispecifikke antistoffer, har givet patienter muligheder, som ikke fandtes for ganske få år siden. For nogle patienter kan behandlingerne medføre langvarig sygdomskontrol, også efter flere tidligere behandlingsforløb.
Men behandlingsmulighederne har kun værdi for patienterne, hvis de faktisk får adgang til dem.
Dansk Myelomatose Forening mener, at økonomiske hensyn i for høj grad risikerer at blive bestemmende for, hvilke behandlinger danske patienter kan tilbydes.
Det afgørende er ikke blot, at nye behandlinger bliver udviklet og godkendt i Europa. Det afgørende er, at danske patienter også får mulighed for at få gavn af dem.
Læs artiklen her, kræver abonnement: Berlingske
CL 19.10.2026