Behandlingstyper

Fra klassisk kemoterapi til immunterapi

Når myelomatose skal behandles, sætter lægerne typisk et forløb sammen af flere “byggesten”. Valget afhænger bl.a. af sygdommens aktivitet, dine blodprøver, knogler/nyrer, alder og hvor robust du er. Udredning og opstart foregår ofte som et kræftpakkeforløb med faste rammer.
Nedenfor nævnes nogle af de generiske navne (det aktive stof i behandlingen). Man kan også møde dem under forskellige handelsnavne, bortezomib kan fx hedde revlimid osv.

Gamle behandlinger: traditionel kemoterapi (cellegift)

Klassisk kemoterapi virker ved at angribe celler, der deler sig hurtigt. Det kan ramme både kræftceller og nogle raske celler, og derfor kan man fx få træthed, lavere immunforsvar/infektionstendens og påvirkning af blodtal.
I dag bruges kemoterapi ofte sammen med nyere, mere målrettede lægemidler, eller i særlige situationer, hvor der er behov for en “bred” og effektiv sygdomsdæmpning,

Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (autolog stamcelletransplantation)

For patienter, der kan tåle det (typisk yngre, under 70 år, og/eller i god almen tilstand), kan højdosis kemoterapi efterfulgt af at man får sine egne stamceller tilbage være en vigtig del af behandlingen. Det er en intensiv behandling, som vurderes individuelt.

Selve højdosisbehandlingen er ofte højdosis melphalan. og denne behandling kan have meget god effekt og ikke er endnu i foråret 2026 ikke “udkonkurreret” af nye lægemidler.

Efter højdosisbehandling kan nogle få vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid, for at holde sygdommen i ro længere.

Nyere og mere målrettede behandlinger (ofte i kombinationer)

Proteasomhæmmere (PI)

Proteasomet er cellens “affaldssystem”, der nedbryder uønskede proteiner. Myelomatoseceller er ofte særligt afhængige af det system. Når proteasomet hæmmes, får kræftcellen sværere ved at overleve.

Generiske navne:
• bortezomib
• carfilzomib
• ixazomib

Hvad skal man typisk være opmærksom på?
Nogle præparater kan give føleforstyrrelser/prikken i hænder og fødder (nervepåvirkning), og andre kan give fx blodtryks-/hjertepåvirkning. Afdelingen følger dig tæt og kan justere dosis.

Immunmodulerende lægemidler (IMiDs)

IMiD’er hjælper immunsystemet med at bekæmpe myelomatose og påvirker samtidig sygdommen direkte. Kræftens Bekæmpelse beskriver fx, at lenalidomid og pomalidomid styrker immunforsvaret mod myelomatose (og at de generelt er mere effektive og ofte bedre tålt end den første generation af disse behandlinger, thalidomid).

Generiske navne:
• thalidomid
• lenalidomid
• pomalidomid

Hvad skal man typisk være opmærksom på?
Blodtal kan falde, og der kan være øget risiko for blodpropper – derfor får mange også forebyggende behandling og kontrol efter hæmatologens plan.

Monoklonale antistoffer (”antistofbehandling”)

Antistoffer er proteiner, som kan binde sig målrettet til myelomatoseceller og “markere” dem, så immunsystemet lettere kan angribe dem.

Generiske navne (de mest brugte):
• daratumumab
• isatuximab
• elotuzumab

Hvad skal man typisk være opmærksom på?
Nogle får reaktioner ved især første behandling (fx influenzalignende symptomer, kulderystelser eller vejrtrækningsgener). Det kan ofte forebygges og behandles med forbehandling og observation.

4) Steroider (fx dexamethason)

Steroider (binyrebarkhormon) bruges meget ofte som “medspiller” i kombinationsbehandling, fordi de kan forstærke effekten af andre lægemidler og også selv kan være aktiv mod kræften.

Dexamethason indgår som en del af de fleste almindelige behandlingskombinationer.

Hvad skal man typisk være opmærksom på?
Søvnproblemer, uro/humørpåvirkning og blodsukkerstigning er blandt de klassiske gener. Derfor forsøger man ofte at give den laveste effektive dosis og planlægge indtag/tidspunkt.

Immunterapier: bispecifikke antistoffer og CAR-T

Immunterapi ved myelomatose dækker flere teknologier, men to af de mest omtalte og hurtigt voksende områder er bispecifikke antistoffer og CAR-T-cellebehandling.

Vi omtaler disse nye behandlinger meget grundigere andre steder, så her blot et kort overblik.

Bispecifikke antistoffer (”T-celle-engagere”)

De er designet til at binde to mål samtidig: ét på myelomatosecellen og ét på T-cellen (CD3). På den måde “trækker” behandlingen T-cellerne hen til kræftcellerne og aktiverer et målrettet drab. I EU er der bl.a. godkendte bispecifikke behandlinger, som retter sig mod:
• BCMA (fx teclistamab og elranatamab)
• GPRC5D (fx talquetamab)

CAR-T-cellebehandling

Her bruges patientens egne T-celler, som udtages, omprogrammeres i et laboratorium til at genkende et myelomatosemål, et target, (ofte BCMA), og derefter gives tilbage som en “levende medicin”.

I EU er der flere CAR-T-behandlinger mod myelomatose der er godkendt af EMA. Bla. Abecma (idecabtagene vicleucel) og Carvykti (ciltacabtagene autoleucel/cilta-cel).

I Danmark er CAR-T cellebehandlingen cilta-cel i starten af 2026 den eneste godkendte.

Der er også CAR-T cellebehandlinger på vej, som rettet sig mod et andet target, GPRC5D

Værktøjskassen udvides

Her omtaler vi kun de overordnede behandlingstyper, som aktuelt er tilgængelige i Danmark. Men der er løbende nye behandlinger på vej og lægernes værktøjskasser udvides hele tiden.