CD34

Betegnelsen på et proteinstof, som findes på overfladen af stamcellerne. CD34 proteinet kan genkendes ved en maskintælling af de hvide blodlegemer, som høstes ved leukaferese, og der opnås derved en optælling af hvor mange stamceller, der er høstet.

Calcitinin

Et hormon som udskilles af skjoldbruskkirtlen og som midlertidigt blokerer knoglenedbrydning. Kan anvendes ved behandling af forhøjelse af kalk i blodet.

CT scanning

Røntgenundersøgelse med computeranalyse. Anvendes for at påvise små områder af knoglebeskadigelse eller vævsinfiltration.

Creatinin

Et kemisk stof, som dannes fra muskelvæv og udskilles i urinen. Hvis nyrerne er beskadiget vil blodets indhold af creatinin være forhøjet. Creatininprøven bruges således til at måle nyrefunktionen.

Cytokin

En fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst/aktivitet af bestemte typer celler. Cytokiner produceres lokalt (f.eks. i knoglemarven) og cirkulerer i blodbanen.

DEXA scanning

En røntgenundersøgelse, som kan måle knoglernes indhold af kalk. Den bedste metode til at måle knogletætheden, hvilket kan give et skøn af knoglestyrken.

Dexamethason

Et binyrebarkhormon (steroid) som indgives sammen med kemoterapeutiske midler. Binyrebarkhormon givet i store doser har dræbende effekt på myelomatoseceller

Dialyse

Anvendes ved alvorlig nyrebeskadigelse. Når en patients nyrer er ude af stand til at udskille kroppens affaldsstoffer kan blodet renses ved at passere gennem et dialyseapparat.

Anæmi

Et fald i antallet af røde blodlegemer til under normalværdien = blodmangel. Myelomatosen i den røde knoglemarv blokerer produktionen af røde blodlegemer, hvilket forårsager anæmi.

Typiske symptomer på anæmi er træthed, kortåndethed, hjertebanken, hovedpine.