Artikler Arkiv

Reaktioner og gode råd – Hvis du har kræft

23. oktober 202514. oktober 2004 Af Ole Dallris

Artikel fra 2004, skrevet af psykolog Anne Vinkel (Redaktionel note 2025)

De fleste mennesker føler sig beskyttet mod alvorlig sygdom. Selv om hver tredje af os på et tidspunkt i livet vil få kræft, er det almindeligt at tro, at det er naboen, der bliver syg.
Derfor vil diagnosen kræft oftest komme som et chok, også selv om man måske længe har haft en mistanke om noget alvorligt.
Mange kræftpatienter beskriver situationen, hvor de fik deres diagnose, som uvirkelig – som et teaterstykke, hvor man er tildelt en rolle. Udadtil virker man måske rolig, stiller spørgsmål men inden i er alt kaotisk, og man hører og forstår ikke det, der bliver sagt.

Følelserne veksler
At holde tingene på afstand er en beskyttelsesmekanisme, der sikrer, at vi ikke overvældes af det, der umiddelbart er for svært at forholde sig til. Gradvist vil vi få overskud til at acceptere virkeligheden. Følelser i den første tid efter diagnosen kan være vrede, angst, bekymring, fortvivlelse eller følelsen af, at det, der sker, ikke har noget med én selv at gøre. Følelserne kan veksle. Den ene dag er man måske fuld af fortrøstning, ‘det skal nok gå alt sammen’, og næste dag er man fortvivlet og opgivende. Mange har svært ved at sove eller sover uroligt og drømmer meget.

Forskellige mennesker – forskellige reaktioner
Kræftpatienter er lige så forskellige som andre mennesker og har dermed forskellige måder at tackle deres sygdom på. Nogle patienter ønsker så megen information som muligt om sygdommen og dens behandling. De søger oplysninger hos den læge, der har ansvar for behandlingen, hos andre læger, på Kræftlinien og på Internettet og vil gerne tage del i overvejelserne og beslutningerne.

Andre vil vide så lidt som muligt om sygdommen og helst overlade det til lægerne at tage stilling til behandlingen.

Gode råd:
Fortæl hvad du er bekymret for. Bed om en opfølgende samtale, hvis du har svært ved at overskue situationen. Det hjælper at få tid til at tænke over de oplysninger, du har fået, og få talt med familie og venner om de valgmuligheder, du har. Skriv spørgsmålene til lægen ned og tag et familiemedlem eller en ven med til samtalen.

Tidligere erfaringer med kræft
Mange af os har haft kræft inde på livet som pårørende. Billederne af en kræftsyg slægtning forpint af kvalme eller smerter dukker måske op på nethinden, når man selv får diagnosen kræft. Det er vigtigt at huske på, at kræft er mange forskellige sygdomme med forskellige behandlingsmuligheder. Det er nødvendigt at kunne skelne mellem ens egen sygdom og andres. De senere år er mulighederne for mildere behandlinger samt en effektiv kvalme- og smertebehandling forbedret.

Gode råd:
Fortæl lægen om dine erfaringer med kræft og få dermed hjælp til at skille tingene ad. Få så megen information om sygdommen og behandlingen, du har brug for. Spørg til bivirkninger og muligheden for at afhjælpe disse.

Hvorfor mig?
Som kræftpatient kan man føle sig som det ensomste menneske i verden. “Hvorfor er det netop mig, der er blevet ramt af kræft?” Mange stiller også sig selv spørgsmålet: Har jeg gjort noget galt?
Selv om der ikke er noget bevis for sammenhængen mellem psykologiske faktorer og kræft, er der mange udokumenterede påstande i medierne. Det kan give skyldfølelse, når man får kræft. Er det fordi jeg ikke tacklede min skilsmisse godt nok? Eller er det fordi, jeg har undertrykt min vrede?

Gode råd
Kræft har mange årsager og kun få er kendte. Ofte vil det være umuligt at få et objektivt svar på spørgsmålet “Hvorfor mig?” Alligevel kan det være en hjælp for dig at tale med andre om de tanker, du gør dig. Mange har brug for at finde frem til en helt personlig mening med det, der er sket.

Det hjælper at tale med andre
Lever man i en familie, hvor man er vant til at tale om følelser, er det lettere at åbne op for angst og bekymring, end hvis man føler, man skal være den stærke, der altid klarer tingene selv. Måske skjuler man sine følelser eller forventer, at familien kan gætte dem. Hvis familien så ikke kan det, kan man opfatte det som et tegn på manglende interesse.

Omvendt kan man opleve familien som overbeskyttende, fordi de viser deres følelser bedst ved at påtage sig de daglige arbejdsopgaver i hjemmet, så man kan føle sig helt overflødig. Eller måske lever man alene og holder sig tilbage for ikke at belaste venner og familie.

Det er vigtigt at fortælle familie og venner om, hvad man føler og tænker på. Når man har kendt hinanden længe, tror man ofte, at man kender og forstår hinanden uden mange ord. Men at få kræft er så anderledes en oplevelse, at man som udenforstående ikke kan gætte sig til, hvordan patienten har det. Det er nødvendigt at fortælle om det.

En helt særlig støtte kan man få ved møde andre kræftpatienter, udveksle erfaringer og høre, hvordan andre tackler situationen. Kun den, der har prøvet det på egen krop, kan vide hvordan det er at leve med en kræftsygdom.

Gode råd
Det er svært at tumle med tankerne alene, men befriende at dele dem med andre. Mange vil gerne hjælpe og lytte, hvis de blot får chancen. Husk omgivelserne ikke er tankelæsere – fortæl hvad du har brug for. Det gælder både i forhold til nogen at tale med og i forhold til praktisk hjælp.

Når yderligere hjælp er nødvendig
Mange kræftpatienter klarer sig med hjælp fra familie, venner, naboer, kolleger og en god kontakt til en læge. Nogle gange kan det imidlertid være nødvendigt med yderligere hjælp. Det kan være en lettelse at tale med et menneske, der ikke er følelsesmæssigt involveret i situationen.

Psykologsamtaler
Det kan være en hjælp at tale med en psykolog om de tanker og følelser, en kræftsygdom sætter i gang. Alene det at skulle fortælle en anden om bekymringer, tvivl og angst kan bringe en vis struktur og orden i det kaos, mange oplever.
Psykologens funktion er at stille sig til rådighed, være lyttende, opmærksom, stille uddybende spørgsmål og turde møde smerten og angsten sammen med den syge. Billedligt talt kan psykologen være med til at holde en lygte op i mørket, som lyser så klart, at patienten kan se nye handlemuligheder.

Gode råd
Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det kan være spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation. Kontakt f.eks. din praktiserende læge og få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Du kan også kontakte det nærmeste kræftrådgivning i Kræftens Bekæmpelse eller ringe til Kræftlinien.

Hvad kan jeg selv gøre?
Mange mennesker føler, at de mister kontrollen over deres eget liv, når de får kræft. Et stort ønske er derfor at gøre noget selv. En del patienter er optaget af at opbygge deres sundhed, så de er så godt rustet som muligt til at klare behandlingen, at forebygge at sygdommen vender tilbage eller at begrænse sygdommen mest muligt.

Gode råd
Tal med lægen eller sygeplejersken om, hvad du selv kan gøre. Tal med andre kræftpatienter om, hvad de har gjort og med hvilket resultat.

Gør noget ekstraordinært
Som kræftpatient kan man opleve, at sygdommen bliver udgangspunkt for alt, hvad man foretager sig. Det betyder, at man gør en masse af hensyn til sygdommen og derfor overser eller glemmer de ting, som tidligere var krydderi på hverdagen.

Gode råd
Forsøg at forkæle dig selv – at gøre noget for dig selv og gøre noget ud over det sædvanlige. Mange kræftpatienter oplever på et eller andet tidspunkt, at de er trætte af at gå rundt og føle sig syge. I sådanne perioder kan det være en idé at kaste sig ud i de oplevelser, som man måske har anset som luksus – gå f.eks. til massør, en ekstra gang til frisøren, tag på fisketur, køb en ny sweater, se en fodboldkamp – eller planlæg nogle aktiviteter med venner og familie.

Det er naturligvis individuelt, hvad man anser for ekstraordinære oplevelser, pointen er, at man ofte bliver i bedre humør af at gøre noget godt for sig selv. Ofte handler det om, at man har brug for at føle sig normal i en unormal tid.

“Look Good…Feel better” er et make-up kursus for kvinder med kræft. Kurset er til kvinder, der er i ambulant behandling for kræft på en række hospitaler rundt om i landet. Her kan man lære små tricks om, hvordan man lægger en naturlig pæn make-up, der giver mulighed for at bevare ens normale udseende.

Spis energi- og proteinrig mad
Når man har kræft, kan man have brug for anden slags mad end raske mennesker. Man kan få problemer med at spise, enten pga. selve sygdommen eller pga. behandlingen.

Gode råd
Hvis du taber dig, har nedsat appetit eller spiser mindre end tidligere, er det vigtigt at spise energi- og proteinrig mad. Længere nede på siden kan du finde et link til nogle kostråd, der kan hjælpe kroppen til at arbejde bedst muligt.

Læs mere på www.cancer.dk!

Psykologiske reaktioner ved alvorlig sygdom

16. september 202526. januar 2004 Af Ole Dallris

Artikel fra 2004, skrevet af psykolog Dorthe Gram. Samme reaktioner kan ses ved diagnosen AL amyloidose (redaktionel note 2025)

Vi har alle i en eller anden udstrækning en “livsplan”, som omhandler vores forestillinger og forventninger til, hvordan vores liv skal forme sig. Når man får en alvorlig sygdom som myelomatose, bliver “tæppet revet væk”, og de mange vil opleve en periode med følelsesmæssig turbulens. Den hidtidige livsplan må nu justeres til det nye liv med en kronisk og alvorlig sygdom i familien. At skulle tilpasse sig den nye situation kræver følelsesmæssig energi og indebærer bl.a., at vi skal lære at håndtere de problemer, som den nye situation indebærer. Det er væsentligt både for patient og familie at gøre sig klart, at det kan tage tid før en ny livsplan og dagligdag kan falde på plads. Det vil være naturligt, at de fleste patienter og pårørende oplever en række psykiske og følelsesmæssige reaktioner. Nogle af de hyppigst forekommende reaktioner er beskrevet nedenfor:

Reaktioner umiddelbart efter, at diagnosen er stillet
Tanke- og følelseskaos
Følelserne kan skifte fra det ene øjeblik til det andet og man kan opleve følelsen af at miste kontrol over sig selv eller ikke kunne genkende sig selv. Tankerne kan være ustrukturerede, og man kan have vanskeligt ved at koncentrere sig og skabe overblik. Mange vil genkende det som “tankemylder” med mange bekymringer, som kører i ring, uden at der i tankerne kan findes en løsning/konklusion.

Angst
I forbindelse med en alvorlig diagnose er det naturligt at føle angst. Tankerne kan kredse om følgerne af sygdommen og det velkendte og forudsigelige grundlag er væk. Nogle kan fra tid til anden opleve at være bange for at være alene eller for at gå ud alene. Angst for at miste kontrol kan også forekomme.

Vrede
Når man bliver ramt af sygdom eller andet, der skaber uforudsigelighed i livet, vil mange kunne opleve vrede fra tid til anden. En vrede, der er rettet mod skæbnen, mod én selv og mod familie og venner. Selvom en sådan vrede kan være “irrationel” er det vigtigt at anerkende og acceptere, at sådanne følelser kan forekomme.

Søvnproblemer
I den første tid vil man også kunne plages af søvnbesvær og vanskeligheder med at slappe af, selvom man samtidig er psykisk og fysisk udmattet. Det er vigtigt at understrege, at vi alle er forskellige, og at vi reagerer forskelligt på alvorlige livssituationer. Det er derfor langtfra sikkert, at alle oplever de ovennævnte reaktioner. Det er naturligt at opleve de beskrevne reaktioner – men der er heller ikke nødvendigvis “noget galt”, hvis man ikke oplever dem.

Arbejdet med at tilpasse sig et liv med sygdom
Efter nogen tid kommer ofte en periode med lidt mindre følelsesmæssig turbulens. Denne periode giver plads til problemløsning. Det er en tid, der kan være kendetegnet ved eftertænksomhed, men også psykisk og fysisk træthed, da det som regel vil være energikrævende at skulle omstille sig fra det velkendte og – på trods af sygdommen – at skulle begynde at få øje på, få lyst til og afprøve nye muligheder.
Efterhånden vil der kunne tegne sig konturerne af en ny livsplan. De fleste mennesker vil opleve, at de i højere grad er i stand til at “tage en pause” fra tristheden, vreden og angsten, og at de bliver bedre til at skabe det overskud, der skal til for at kunne tage beslutninger om eventuelle ændringer i livet. Det kan være ændringer i forbindelse med arbejde, økonomi, sociale aktiviteter m.m. For de fleste opleves det som en lettelse, når de igen kan skabe overblik, planlægge deres liv og sætte handling bag tanker og følelser.

Hvile og aktivitet
De fleste oplever større psykisk velbefindende, når de føler, at de har indflydelse på sygdoms- og behandlingsforløbet. Både sygdommen og den psykiske bearbejdning kan tappe energi i hverdagen. For mange er det derfor vigtigt at få tilstrækkelig hvile og opleve en passende vekslen mellem aktivitet og hvile. En del patienter kan have vanskeligt ved at lære at forvalte kræfterne, og vil i perioder føle sig overbelastet , når de ikke få hvilet tilstrækkeligt.
Igen: vi er alle forskellige, og den enkelte må selv erfare, hvor meget hvile og afslapning han/hun har behov for. Det er samtidig vigtigt at holde sig fysisk og psykisk i gang på den ene eller anden måde, og den enkelte må selv prøve sig frem for at finde ud af, hvilke aktiviteter, som er mest hensigtsmæssige. Aktivitet er både fysisk og mental aktivitet. Patienter kan med fordel rådføre sig med læge eller fysioterapeut om forskellige former for træning.

Smerter og bivirkninger
Mange alvorlige sygdomme og deres behandling kan være forbundet med smerter og bivirkninger. Udfra et psykologisk perspektiv er det vigtigt at understrege, at man som patient kan påvirke sin oplevelse. Forskning viser således, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man fortolker og forholder sig til smerter og andre oplevelser af ubehag. At være aktiv og engageret i andre ting end sygdommen og behandlingen kan aflede opmærksomheden og mindske ubehaget. Det kan være ved læsning, arbejde, film socialt samvær m.m. Det kan være gavnligt for patienten at skabe overblik over sit smertemønster eller smerteforløb, da dette giver de bedste mulighed at kunne håndtere situationen og få mest mulig indflydelse. For nogle patienter kan det være hensigtsmæssigt at tage den smertestillende medicin med faste intervaller – altså før smerten bliver alt for uudholdelig.

Lindring
Afspændingsteknikker, meditation og visualiseringsteknikker kan være en hjælp i forbindelse med lindring af både smerter og andet ubehag. At arbejde aktivt med sådanne teknikker kan endvidere bidrage til at give en oplevelse af at handle og få øget indflydelse på situationen. Grundlæggende handler det også om:“Måske kan jeg ikke påvirke situationen, men jeg kan i vid udstrækning selv bestemme, hvordan jeg vil forholde mig til den”.

Dorte Gram

Psykiske reaktioner på kræft

26. august 20256. januar 2003 Af Ole Dallris

Artikel fra 2003, skrevet af psykolog Eva Ethelberg. At få diagnosen AL amyloidose kan sidestilles med at få en kræftdiagnose (redaktionel note 2025)

Vi taler tit om, at det er et chok at få en kræftdiagnose, at man derefter er i en krisetilstand og at man senere sørger over tabet af forskellige livsmuligheder. Det er en sandhed med modifikationer. Vi er jo forskellige, har hver vores individuelle personlighed, forskellige erfaringer med og viden om kræft, forskelligt temperament, mm. Når vi får kræft reagerer vi tilsvarende forskelligt. Nogle bliver meget angste, andre tager det med stoisk ro, andre igen bliver meget aktive for at opsøge viden og finde handlemuligheder – og en del svinger mellem forskellige reaktionsmåder igennem sygdomsforløbet. Kræftpatienter, der tager det roligt, bliver ofte spurgt af bekymrede venner og familiemedlemmer, om de ikke lægger låg på deres angst og sorg. Det kan godt være, men det er langt fra sikkert. Der er ingen rigtig måde at reagere på, de fleste reagerer på den måde, som ligger naturlig for dem, og som normalt også er den bedste for dem. Det er når reaktionerne forskrækker kræftpatienten selv, når hun eller han måske ikke kan kende sig selv i den tilstand, er usædvanlig voldsomme og/eller langvarige, at der kan blive behov for at tale det igennem med en professionel rådgiver – f.eks. på én af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. Kræft er en alvorlig sygdom. Udover at være en belastning for kroppen, er den også en psykisk belastning. Set på afstand er det en psykisk belastning, der rammer alle der får en kræftdiagnose. Men som nævnt er der grund til at skelne mellem den psykiske belastning og den psykiske reaktion. Belastningen er så at sige ydersiden af traumet, dvs det der kommer udefra, det som rammer de fleste. Den psykiske reaktion er indersiden af traumet, personlighedens individuelle reaktion på denne belastning. Det er her de individuelle forskelle kommer ind. Af belastninger eller psykiske udfordringer, som kræftpatienten skal finde sin egen løsning på, skal jeg her nævne:

Tanker om døden: For mange kræftpatienter er det måske første gang, at de rigtigt forstår at de skal dø i det hele taget og måske endda for tidligt af kræft. Mange sætter lighedstegn mellem kræftdiagnose og død.

At finde mening: Selvom det måske ikke stemmer med fakta, kan det være en støtte at finde en foreløbig forklaring på, “hvorfor det lige ramte mig?” eller “hvad har jeg gjort forkert?”. Meningsløsheden er svær at acceptere og bearbejde, “det må være nogens skyld”. Afstanden mellem den erkendelsesmæssige forklaring og den værdimæssige mening (og måske skyld) er meget kort hos et psykisk belastet menneske.

Isolation: Selvom kræftpatienter er omgivet af støttende personer, vil der ofte være en oplevelse af at være “alene med sin skæbne”, de andre forstår ikke helt, når de ikke selv har prøvet. Beslutningerne om f.eks. behandling må man i sidste ende selv tage. Denne oplevelse er ekstra bitter for de kræftpatienter, der – som så mange andre – aldrig har erkendt den eksistentielle isolation eller “alenehed” som et menneskeligt eksistensvilkår. Ud fra en eksistenspsykologisk synsvinkel er forudsætningen for autentiske relationer og fællesskab netop en erkendelse isolation. Man må være adskilt for at kunne være sammen.

Friheden: Ikke kun hvis behandling er udsigtsløs, men også tidligt i sygdomsforløbet overvejer mange kræftpatienter, om de skal lave drastisk om på deres tilværelse: finde andet arbejde, holde op med at arbejde, blive gift/skilt, rejse jorden rundt, flytte – gøre alle de ting, som de har drømt om. Overvejelserne kan være belastende, ikke mindst fordi ændringerne også ses både som mulig forklaring på og derfor som løsning på sygdommens gåde.

Usikkerhed om fremtiden: Ingen planer kan lægges uden at medtænke, at sygdommen kan komme tilbage eller forværres. Usikkerheden forstærkes ved stadige påmindelser fra aviser, radio og tv-udsendelser om kræft. Selv mindre sygdomstegn som forkølelse kan vække ængstelse og tolkes som tegn på svækket immunforsvar. Muskelsmerter og andre, normalt harmløse, symptomer kan hos den ængstelige opfattes som tegn på recidiv.

Tab af kontrol: Mange kræftpatienter føler, at de mister kontrollen over deres liv, når der synes at være så lidt de selv kan gøre for at få det bedre. Oplevelsen af at kunne gøre noget er vigtig for hvordan man klarer sygdommen psykisk. Modsat kan følelse af hjælpeløshed øge risikoen for depression.

Problemer med åbenhed: Selvom åbenhed kan give lettelse og støtte, er mange kræftpatienter med rette usikre på, hvordan arbejdsgiver, kolleger, naboer, venner og familie vil reagere på kræftdiagnosen. Det er ganske vist sjældent nu om dage, at andre føler sig direkte frastødt, men en del af dem vil alligevel være usikre på, hvordan de skal tale med kræftpatienten og derfor forsøge at undgå ham eller hende.

Den belastende diagnose- eller behandlingssamtale: udover de eksistentielle belastninger vil jeg fremhæve, at diagnose- og behandlingssamtaler kan forløbe på en unødvendigt belastende måde. De fleste kræftpatienter husker i mindste detalje, hvordan de fik kræftdiagnosen. Det at få en kræftdiagnose eller information om, at behandling er udsigtsløs, er naturligvis i sig selv en psykisk belastning. Men det kan fra lægens side gøre mere eller mindre hensigtsmæssigt og hensynsfuldt. Vi har mange eksempler på, at en dårlig kommunikation i diagnosesamtalen har præget kræftpatientens måde at klare sygdommen på i negativ retning. Det er ofte i diagnosesamtalen at kræftpatientens tillid til behandlingen og behandlingssystemet bliver skabt. Derfor er det særlig vigtigt, at lægerne er gode til at tale med patienterne på ind indfølende og letforståelig måde..