Behandling

Skrevet i 2008 (redaktionel note 2025)

Lene Meldgaard Knudsen, Ledende overlæge dr. med. Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital

Inge Marie Svane, Centerleder, Overlæge ph.d. Center for Cancer Immunterapi, Hæmatologisk afdeling,  Herlev Hospital

Immunterapi – hvad er det?

Immunterapi er en manipulering af immunsystemet med det formål at forebygge eller behandle en sygdom. Et af de mest kendte eksempler er brugen af vacciner til at forebygge infektionssygdomme, som f.eks. mæslinger og røde hunde.

Når man anvender immunterapi og dermed også vaccination ved myelomatose er det ikke for at forebygge, men for at behandle sygdommen. I modsætning til traditionel myelomatosebehandling som virker direkte på kræftcellerne (myelomcellerne), så virker immunterapi via en mere indirekte proces. Immunterapi gives med det formål meget målrettet at aktivere de dele af patientens immunsystem, der besidder evnen til helt specifikt at slå de syge celler ihjel og dermed bedre patientens sygdom.

Immunterapi gives med det formål meget målrettet at aktivere de dele af patientens immunsystem, der besidder evnen til helt specifikt at slå de syge celler ihjel og dermed bedre patientens sygdom.

Immunterapi er en eksperimentel behandlingsform ved myelomatose, hvilket vil sige at der endnu ikke findes tilstrækkelig dokumentation for effekten af immunterapi til, at den kan godkendes som en standardbehandling. Der findes flere forskellige former for immunterapi under udvikling, de fleste er forsat på et meget tidligt forsøgsstadie, men mange afprøves også i kliniske forsøg.

Hvordan virker det?

Kroppens immunsystem har til formål at forsvare organismen mod sygdomme og infektioner.

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol. Aktiviteten af

hver enkelt celle bliver styret af arvematerialet i cellekernen. Hvis arvematerialet bliver beskadiget, kan den medfødte kontrol af celledeling blive ødelagt. Ødelagte celler vil normalt blive fjernet af kroppens immunsystem. Sker det ikke, kan cellerne udvikle sig til kræftceller.

Immunsystemet er i stand til at kende forskel på kræftceller og normale celler fordi kræftceller indeholder unormale såkaldte kræftproteiner som ikke bør være der.

Når der opstår en kræftcelle i kroppen vil immunsystemet formentlig ofte genkende denne celle som unormal på grund af indholdet af kræftproteiner og ødelægge den, førend den når at sprede sig. Nogle gange sker det, at immunsystemet ikke genkender en kræftcelle, og den får derfor lov til at dele sig og vokse, og kræftsygdommen kan derved udvikle sig.

Desværre har kræftceller ofte en evne til at afvæbne immunsystemet, så de undgår at blive slået ihjel. Denne evne involverer mange forskellige faktorer, blandt andet immunhæmmende stoffer som kræftceller udskiller til omgivelserne, hvorved immunceller ’lammes’ og ikke fungerer. De fleste af de celler, der normalt er ansvarlige for funktionen af immunsystemet er påvirkede ved myelomatose. Formålet med at anvende immunterapi ved denne sygdom er derfor at hjælpe kroppens eget immunsystem til at blive mere aktivt og dermed kunne angribe myelomcellerne (aktiv immunterapi) eller at erstatte det der mangler med et alternativ, som er lavet udenfor kroppen og som så gives til patienten (passiv immunterapi).

Immunterapi har bedst mulighed for at virke, når der er få kræftceller til stede i kroppen, som f.eks. efter højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Målet for immunterapi er at dræbe de resterende myelomceller, der måtte være tilbage og som kunne være årsag til tilbagefald

Immunterapi har bedst mulighed for at virke, når der er få kræftceller til stede i kroppen, som f.eks. efter højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.

Der foregår i disse år en del forskning indenfor immunterapi til kræftpatienter. Udover vaccinationer består immunterapi også af behandling med vækstfaktorer, behandling med antistoffer og forskellige former for manipulation med immunsystemets celler.

I det følgende beskrives vaccinationsbehandling mere udførligt.

Vacciner

Vacciner mod for eksempel mæslinger og røde hunde kan gives forebyggende, fordi man kan anvende svækket virus, der indeholder virusproteiner, som immunsystemet kan genkende og reagere på. Ved myelomatose kan man ikke på forhånd vide præcis hvilke kræftproteiner, der vil være tilstede, derfor kan man først lave og anvende en vaccine, når sygdommen er opstået. Kræftvacciner udvikles således med henblik på at behandle sygdommen frem for at forebygge den.

Kræftvacciner udvikles således med henblik på at behandle sygdommen frem for at forebygge den.

Forskellige vacciner er under udvikling og afprøvning. Fælles for de fleste vacciner er, at de er lavet enten ud fra patientens egne myelomceller eller myelomcellernes helt specifikke protein, nemlig M-komponenten. I vaccinen kobles disse bestanddele ofte sammen med en hjælpecelle eller et andet hjælpestof, som skal medvirke til at forberede kroppens immunsystem. Fordi vaccinerne er målrettet mod netop myelomcellerne, er de mere specifikke og mindre bivirkningsfyldte end vanlig myelomatosebehandling som f.eks. kemoterapi.

Forskellige typer vacciner er under udvikling og afprøvning i disse år, og det drejer sig om følgende:

Idiotype vacciner, dendritcelle vacciner, cellevacciner, DNA vacciner, vacciner med kræftantigener.

Idiotype vacciner

Idiotypen, som er den helt unikke del af M-komponenten, der er specifik for hver enkelt patient, synes at være velegnet at bruge i vaccinations øjemed. Der er allerede lavet flere kliniske forsøg med vaccination af idiotype proteiner. Disse har vist, at der sker en vis aktivering af immunsystemet, men effekten på patienternes sygdom har været skuffende. Man forsøger nu at optimere denne form for vaccination ved f.eks. at koble idiotype proteinet sammen med f.eks. dendritceller. En anden strategi er kun at bruge DNA fra idiotype proteinet. Endelig har man forsøgt at lave kunstigt fremstillede antistoflignende idiotype proteiner, kaldet vaccibodies.

Dendritcelle vacciner

Ved dendritcellevacciner anvender man nogle af immunsystemets egne celler, nemlig dendritcellerne. Dendritcellerne hjælper med til effektivt at præsentere fremmed materiale – i det her tilfælde idiotypeproteinet – for immunsystemet, således at det bedre kan genkende dette protein som fremmed og reagere imod det.

Dendritcellerne kan kombineres med enten idiotypeproteinet eller myelomceller. Der er en del forsøg i gang på verdensplan med dendritcelle vacciner, og de første resultater synes lovende, men der mangler stadig meget forskning, før det kan afgøres, om det kan blive en effektiv behandling.

Cellulære vacciner

Ved cellevacciner anvender man patientens myelomceller til at stimulere immunsystemet. Resultaterne med denne type vacciner har indtil nu været skuffende.

DNA vacciner

DNA vacciner består af små stykker DNA, som koder for det specifikke idiotype protein eller andre specielle proteiner, som kan stimulere immunsystemet. Ved at sprøjte DNA stykket fra f.eks.det idiotype protein ind under huden, vil man opnå, at der udfra DNAstykket dannes et proteinstof (idiotypen) af patientens celler. Resultatet er, at idiotypen præsenteres for immunsystemet som et fremmed stof –  på en mere naturlig og effektiv måde –  som gerne skulle bevirke, at immunsystemet reagerer imod det.

Vacciner med kræftantigener

Der findes en lang række antigener (proteinstoffer, som immunsystemet opfatter som fremmedlegemer) som findes i øget mængde på kræftceller, og disse antigener benyttes til vaccinationsforsøg.

Blandt disse er proteinerne Bcl-2, Bcl-XI og Mcl-1. Disse tre proteiner er anti-apoptose proteiner. Det vil sige, at disse proteiner er én af årsagerne til kræftcellens evne til at modstå påvirkninger, der i normalcellen ville medføre cellens død.  Da disse proteiner findes på overfladen af mange kræftceller betyder det, at denne gruppe af proteiner er ideelle at bruge i terapeutisk vaccination mod kræft. Bcl-Xl findes ved flere kræftformer (lunge, bryst, bugspytkirtel, samt flere hæmatologiske kræftsygdomme, bla. myelomatose). Bcl-2, Bcl-Xl, og Mcl-1 findes på overfladen af mange myelomatoseceller. Flere proteiner i Bcl-2 familien findes også i kroppens normale celler, men i et langt mindre omfang end i kræftcellen.

Proteinerne nedbrydes i kræftcellen og smådele fra proteinerne(peptid fragmenter) præsenteres vævstypemolekyler på cellens overflade. For at immunsystemets celler skal kunne reagere mod et sådant antigen, er det en forudsætning, at det er bundet til et vævstypemolekyle, som findes på overfladen af cellen. Det er påvist, at der i kræftpatienter findes spontane immunresponser mod disse proteinsmådele (peptid fragmenter), og at immunsystemets T celler som er i stand til at genkende disse, også er i stand til at slå kræftceller ihjel i laboratoriet

Dansk vaccinationsprotokol

I Danmark startes snart et nyt videnskabeligt forsøg med vaccination med flere proteiner, der kan være tilstede som kræftproteiner i myelomceller. Der vil blive anvendt proteindele (peptider) fra Bcl-2, Bcl-Xl, samt Mcl-1i kombination med hjælpestoffet Montanide ISA-51. Formålet med forsøget er i første omgang at studere sikkerhed og bivirkninger ved vaccination, men også at måle om immunsystemet overhovedet reagerer på vaccinationen. Endelig vil sygdomsresponset også blive vurderet. Der stiles mod at vaccinere i alt 40 patienter.

Hvem kan tilbydes behandlingen?

Vaccinationsbehandlingen kan tilbydes patienter med tilbagefald af sygdommen, som skal have Velcade behandling. Velcade er en såkaldt proteasomhæmmer, som er godkendt og anvendes til behandling af myelomatose, først og fremmest i situationer med tilbagefald af sygdommen.

Vaccinationsbehandlingen kan tilbydes patienter med tilbagefald af sygdommen, som skal have Velcade behandling.

Der er for nylig fremkommet rapporter, der tyder på, at dendritceller som har været udsat for Velcadebehandling fungerer bedre, således at de er bedre til at præsentere udefrakommende peptider for immunsystemet. Det vil derfor være oplagt at forsøge vaccination samtidig med behandling med Velcade for derved at bedre præsentationen af vaccinationspeptiderne og opnå et bedre resultat.

Da virkningen af vaccinen er afhængig af, at vaccinationspeptiderne binder sig til bestemte vævstypemolekyler på celleoverfladen, er det vigtigt, at patienten har den rette vævstype. Endelig må der ikke være givet binyrebarkhormon fire uger inden vaccinationerne starter, da det kan undertrykke immunsystemets reaktion på vaccinen.

Forsøgsbehandlingen vil foregå på Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Fremtiden og immunterapi

Udover forskning indenfor de forskellige metoder af immunterapi, foregår der også megen forskning som forsøger at afklare, hvordan immunsystemet fungerer, og hvilke defekter, der er skyld i, at immunsystemet ikke fungerer optimalt og derved ikke genkender kræftceller og slår dem ihjel. I takt med at denne viden øges, vil man formentlig kunne udnytte immunterapiens potentiale endnu mere, end man kan i dag.

 

Artiklen er fra 2008 og beskriver Velcades virkningsmekanisme, og hvad der den gang var nyeste behandlingsmuligheder (redaktionel note 2025).

Velcade er det første af en ny række behandlingsmidler kaldet proteasomhæmmere. Det blev godkendt til klinisk afprøvning i 2003 og var efter mere end 10 år det første nye middel mod myelomatose. I 2005 blev det godkendt til brug efter at patienten havde modtaget én anden form for behandling.

Hvordan virker Velcade

Velcade er en effektiv, målrettet og reversibel proteasomhæmmer. Proteasom findes i alle celler, hvor det er med til at regulere cellens vækst. I laboratorieforsøg er normale celler i stand til at overvinde intermitterende proteasomhæmning, mens mange kræftceller udvikler apoptosis (programmeret celledød) ved proteasomhæmning selv når den er af kortere varighed.

Proteasom er en bestemt gruppering af enzymer, som findes i alle celler. Det spiller en vigtig rolle ved nedbrydning af proteiner involveret i cellens livscyklus, dannelse af ny hårkar (angiogenese), cellernes tilklæbningsevne, cytokinproduktion, celledød samt andre vigtige cellulære processer. Mange af de processer, som er afhængige af proteasom, bidrager til kræftcellers vækst og overlevelse. Hæmning af proteasom fremmer celledød ved at gribe ind i normale processer i cellerne. Laboratorieforsøg har gjort det klart at kræftceller er mere følsomme over for proteasomhæmning end normale celler. Da proteasomhæmning med Velcade er reversibel, er normale celler i stand til at komme sig igen, mens kræftceller har større sandsynlighed for at dø.

Laboratorieforsøg viser, at når Velcade kombineres med andre behandlingsmidler, opnås en bedre effekt, end hvis midlerne anvendes enkeltvis.

Velcade påvirker myelomatoseceller på flere måder. Det påvirker dem direkte ved at forårsage celledød, og det påvirker indirekte deres vækst og overlevelsesevne ved at forandre kræftcellernes omgivelser.

Det menes, at Velcades virkninger kan tilskrives dets evne til at blokere proteinet, nuklear faktor KB (NF-KB), som også findes i alle celler. Det er et styreprotein som tænder og slukker for gener, som producerer proteiner, som stimulerer cellens vækst. Når en celle modtager et signal som f.eks. en vækstfaktor, vil proteiner som f.eks. NF-KB viderebringe beskeden til cellekernen, som er den udøvende enhed. NF-KB formidler også signaler vedrørende produktion af forskellige molekyler, som findes på cellens overflade. Når vi ser på myelomatose drejer det sig om molekyler, som gør kræftcellen i stand til at klæbe sig til knoglemarvens celler. Denne klæbning stimulerer knoglemarvens celler til at producere faktorer, som fremmer kræftcellernes vækst og overlevelsesevne. Det drejer sig om interleukin 6 (IL-6) og vascular endothelial growth factor (VEGF), som igen fremmer vækst af hårkar til fødeforsyning for kræftcellerne.

Således kan Velcade ved at blokere NF-KB forhindre myelomatosecellernes vækst og fremme deres død. Det forhindrer kræftcellerne i at udnytte knoglemarvens celler ved at forhindre dem i at klæbe sig til knoglemarvsceller.

Paul G. Richardson, MD Clinical Director, Jerome Lipper Multiple Myeloma Center Dana-Farber Cancer Institute Instructor in Medicine, Harvard Medical School July 14, 2006

Oversat af Hanne Bodilsen

 

Skrevet af patient Anne Maglegaard i 2006. Der findes nu en vaccine mod Helvedesild. Man skal selv betale for vaccinen, og det er ikke undersøgt, hvor effektiv den er hos patienter med myelomatose eller AL amyloidose, der ofte har nedsat immunforsvar, specielt under behandling for sygdommene. I behandlingsperioder og i nogle måneder derefter gives forebyggende medicin mod Helvedesild, oftest tablet Aciclovir 800 mg dagligt. (redaktionel note 2025)

Hvad er helvedesild? 
Helvedesild er en hudlidelse, der skyldes skoldkoppe-virus. De allerfleste af os har haft skoldkopper som børn, feber og små blære, der brister og bliver til røde kløende sår på kroppen og ansigtet.
Efter udbruddet lægger virus sig “til hvile” i en gruppe nerveceller, og her ligger det resten af livet, indtil det måske en dag bliver “vækket” igen. Det kan ske, når immunforsvaret/modstandskraft er svækket, og når det er mange år siden, man har haft skoldkopper. Så begynder virus at dele sig, og der fremkommer udslæt, som kaldes helvedesild. Det medicinske fagudtryk er herpes zoster.

Hvordan ved man, det er helvedesild? 
Det første og almindeligste tegn er en sviende smerte i huden nogle dage før selve udslættet starter. Hos nogen vil smerterne være milde og nærmest føles som en kløen. Andre kan få meget kraftige smerter. Nogle dage efter kommer udslættet som små røde hævelser, der hurtigt udvikler sig til vædskefyldte blærer. De brister, tørrer ind og danner skorper, som efterhånden falder af.
Udslættet varer normalt fra fjorten dage til tre uger. Hos nogen kan udbruddet være mere langvarigt.

Hvem kan få helvedesild? 
Alle, der har haft skoldkopper, kan få helvedesild, og det kan ske når som helst i livet. Der behøver ikke at være nogen forklarlig årsag, men sygdommen optræder oftere hos ældre og personer med nedsat immunforsvar. Er man ung og sund, er udbruddet som regel mildt, mens ældre kan være meget plaget af det.

Hvor i kroppen sidder helvedesild?
Som regel på brystet, maven eller ryggen, men udslættet kan også forekomme i ansigtet og på halsen. Det følger som regel en nervebane og ses som et bånd eller et bælte hen over huden. Normalt optræder helvedesild enten på højre eller venstre halvdel af kroppen eller ansigtet.

Hvad kan der ske i værste fald? 
Ingen kan forudsige, hvem der får følgevirkninger efter helvedesild, hvordan det vil udvikle sig, og hvor længe det vil vare. Hos nogle, især personer over 50 år og personer med nedsat immunforsvar, kan følgevirkningen være, at smerterne forsætter længe efter, at selve udslættet er forsvundet, ofte i måneder og i visse tilfælde i flere år.

Hvordan behandler man helvedesild? 
I dag findes der virus-hæmmende medicin, der ikke udrydder selve viruset, men forkorter tiden med smerter og udbruddets varighed og desuden nedsætter risikoen for følgevirkninger.
Unge, sunde personer behøver sjældent nogen form for behandling. Hvis det gør ondt, kan man tage smertestillende medicin. Hvis udbruddet er voldsomt, hvis man er over 50 år, hvis man har nedsat immunforsvar, eller hvis udbruddet angriber øjet, bør man behandles med virushæmmende medicin. Obs! Det er afgørende vigtigt, at behandlingen kommer i gang straks, helst inden 3 dage efter, at udslættet viser sig. Hvis øjet er angrebet, kan behandlingen dog indledes helt op til 7 dage efter udbruddets start.

Hvad gør man, hvis man får mistanke om helvedesild? 
Lad være med at tøve og “se tiden an”. Man bør straks gå til lægen, som derefter vil afgøre, om der skal gives virushæmmende medicin.

Kan helvedesild smitte? 
Den der har helvedsild, kan ikke smitte andre med helvedsild, men man kan overføre skoldkoppe-virus til børn eller voksne, der ikke tidligere har haft skoldkopper. Smittefaren er lille, men hvis man har helvedesild, bør man undgå tæt personkontakt med børn og voksne, ikke mindst gravide, der ikke har haft skoldkopper.

Kan man få helvedesild flere gange?
Det kan man godt, men kun i sjældne tilfælde. Efter et udbrud ligger virus stadig og “hviler” i kroppen, men som regel bliver kroppen immun over for en ny “opvågnen”.

Kilde: Brochure udarbejdet af Galxo Wellcome i samarbejde med Overlæge Carsten Sand Petersen, dermato-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital og overlæge Niels Anker Peterslund, med. hæm. afd. Århus Amtssygehus.

Efterskrift
Flere af vore medlemmer har haft Helvedesild, det kommer, som det er beskrevet, når immunforsvaret er svækket, og det viser sig derfor desværre også i forbindelse med kemo. Det kan dog komme på alle tidspunkter, selv fik jeg det efter en slem forkølelse.
Anne

Uddrag af tekster fra nettet samlet af Hanne Bodilsen i 2005.

(Redaktionel note 2025)

Nedsat kalkindhold i knoglerne (som meget ofte forekommer ved myelomatose) giver knogleskørhed og det giver forøget risiko for sammenfald af ryghvirvler. Den forreste del af ryghvirvlen falder mest sammen, således at ryghvirvlen bliver kileformet (Fig. 1). Det medfører at patienten bliver mindre samt mere eller mindre rundrygget.

Denne tilstand har alvorlige konsekvenser for helbredet:
• Stærke og/eller kroniske smerter
• Nedsat mobilitet og funktionsevne, herunder evne til at udføre dagligdags opgaver
• Nedsat lungekapacitet
• Søvnproblemer

Formålet med det beskedne operative indgreb, som kyphoplasty er, er at fjerne de smerter, som skyldes sammenfaldet, at stabilisere knoglen samt at genskabe ryghvirvlens tidligere højde.

Gennem et lille hul i ryggen indføres en kanyle. Kanylen dirigeres ved hjælp af røntgen til at forme en kanal ind i den sammenfaldne ryghvirvel. Dernæst indføres gennem kanylen en speciel ballon produceret til dette formål (Fig. 2).

Ballonen blæses forsigtigt op. Når ballonen udvider sig presses ryghvirvlen tilbage til sin oprindelige højde, således at der dannes en hulhed inden i ryghvirvlen (Fig. 3). Dernæst fjernes ballonen (Fig. 4).

Under undertryk fyldes hulheden i ryghvirvlen med en speciel cement. Cementen hærder hurtigt og stabiliserer knoglen. Operationen varer ca. en time for hver behandlet ryghvirvel og patienten kan sendes hjem efter et døgns observation. Hos nogle patienter forsvinder smerterne straks, hos andre kan det tage nogle dage. Patienten kan straks genoptage sine daglige gøremål. Efter ca. seks uger kan patienten også begynde at foretage tungere løft igen.

Oversat og bearbejdet af Hanne Bodilsen

Artikel fra 2004, skrevet af psykolog Anne Vinkel (Redaktionel note 2025)

De fleste mennesker føler sig beskyttet mod alvorlig sygdom. Selv om hver tredje af os på et tidspunkt i livet vil få kræft, er det almindeligt at tro, at det er naboen, der bliver syg.
Derfor vil diagnosen kræft oftest komme som et chok, også selv om man måske længe har haft en mistanke om noget alvorligt.
Mange kræftpatienter beskriver situationen, hvor de fik deres diagnose, som uvirkelig – som et teaterstykke, hvor man er tildelt en rolle. Udadtil virker man måske rolig, stiller spørgsmål men inden i er alt kaotisk, og man hører og forstår ikke det, der bliver sagt.

Følelserne veksler
At holde tingene på afstand er en beskyttelsesmekanisme, der sikrer, at vi ikke overvældes af det, der umiddelbart er for svært at forholde sig til. Gradvist vil vi få overskud til at acceptere virkeligheden. Følelser i den første tid efter diagnosen kan være vrede, angst, bekymring, fortvivlelse eller følelsen af, at det, der sker, ikke har noget med én selv at gøre. Følelserne kan veksle. Den ene dag er man måske fuld af fortrøstning, ‘det skal nok gå alt sammen’, og næste dag er man fortvivlet og opgivende. Mange har svært ved at sove eller sover uroligt og drømmer meget.

Forskellige mennesker – forskellige reaktioner
Kræftpatienter er lige så forskellige som andre mennesker og har dermed forskellige måder at tackle deres sygdom på. Nogle patienter ønsker så megen information som muligt om sygdommen og dens behandling. De søger oplysninger hos den læge, der har ansvar for behandlingen, hos andre læger, på Kræftlinien og på Internettet og vil gerne tage del i overvejelserne og beslutningerne.

Andre vil vide så lidt som muligt om sygdommen og helst overlade det til lægerne at tage stilling til behandlingen.

Gode råd: 
Fortæl hvad du er bekymret for. Bed om en opfølgende samtale, hvis du har svært ved at overskue situationen. Det hjælper at få tid til at tænke over de oplysninger, du har fået, og få talt med familie og venner om de valgmuligheder, du har. Skriv spørgsmålene til lægen ned og tag et familiemedlem eller en ven med til samtalen.

Tidligere erfaringer med kræft
Mange af os har haft kræft inde på livet som pårørende. Billederne af en kræftsyg slægtning forpint af kvalme eller smerter dukker måske op på nethinden, når man selv får diagnosen kræft. Det er vigtigt at huske på, at kræft er mange forskellige sygdomme med forskellige behandlingsmuligheder. Det er nødvendigt at kunne skelne mellem ens egen sygdom og andres. De senere år er mulighederne for mildere behandlinger samt en effektiv kvalme- og smertebehandling forbedret.

Gode råd: 
Fortæl lægen om dine erfaringer med kræft og få dermed hjælp til at skille tingene ad. Få så megen information om sygdommen og behandlingen, du har brug for. Spørg til bivirkninger og muligheden for at afhjælpe disse.

Hvorfor mig? 
Som kræftpatient kan man føle sig som det ensomste menneske i verden. “Hvorfor er det netop mig, der er blevet ramt af kræft?” Mange stiller også sig selv spørgsmålet: Har jeg gjort noget galt?
Selv om der ikke er noget bevis for sammenhængen mellem psykologiske faktorer og kræft, er der mange udokumenterede påstande i medierne. Det kan give skyldfølelse, når man får kræft. Er det fordi jeg ikke tacklede min skilsmisse godt nok? Eller er det fordi, jeg har undertrykt min vrede?

Gode råd
Kræft har mange årsager og kun få er kendte. Ofte vil det være umuligt at få et objektivt svar på spørgsmålet “Hvorfor mig?” Alligevel kan det være en hjælp for dig at tale med andre om de tanker, du gør dig. Mange har brug for at finde frem til en helt personlig mening med det, der er sket.

Det hjælper at tale med andre
Lever man i en familie, hvor man er vant til at tale om følelser, er det lettere at åbne op for angst og bekymring, end hvis man føler, man skal være den stærke, der altid klarer tingene selv. Måske skjuler man sine følelser eller forventer, at familien kan gætte dem. Hvis familien så ikke kan det, kan man opfatte det som et tegn på manglende interesse.

Omvendt kan man opleve familien som overbeskyttende, fordi de viser deres følelser bedst ved at påtage sig de daglige arbejdsopgaver i hjemmet, så man kan føle sig helt overflødig. Eller måske lever man alene og holder sig tilbage for ikke at belaste venner og familie.

Det er vigtigt at fortælle familie og venner om, hvad man føler og tænker på. Når man har kendt hinanden længe, tror man ofte, at man kender og forstår hinanden uden mange ord. Men at få kræft er så anderledes en oplevelse, at man som udenforstående ikke kan gætte sig til, hvordan patienten har det. Det er nødvendigt at fortælle om det.

En helt særlig støtte kan man få ved møde andre kræftpatienter, udveksle erfaringer og høre, hvordan andre tackler situationen. Kun den, der har prøvet det på egen krop, kan vide hvordan det er at leve med en kræftsygdom.

Gode råd
Det er svært at tumle med tankerne alene, men befriende at dele dem med andre. Mange vil gerne hjælpe og lytte, hvis de blot får chancen. Husk omgivelserne ikke er tankelæsere – fortæl hvad du har brug for. Det gælder både i forhold til nogen at tale med og i forhold til praktisk hjælp.

Når yderligere hjælp er nødvendig
Mange kræftpatienter klarer sig med hjælp fra familie, venner, naboer, kolleger og en god kontakt til en læge. Nogle gange kan det imidlertid være nødvendigt med yderligere hjælp. Det kan være en lettelse at tale med et menneske, der ikke er følelsesmæssigt involveret i situationen.

Psykologsamtaler
Det kan være en hjælp at tale med en psykolog om de tanker og følelser, en kræftsygdom sætter i gang. Alene det at skulle fortælle en anden om bekymringer, tvivl og angst kan bringe en vis struktur og orden i det kaos, mange oplever.
Psykologens funktion er at stille sig til rådighed, være lyttende, opmærksom, stille uddybende spørgsmål og turde møde smerten og angsten sammen med den syge. Billedligt talt kan psykologen være med til at holde en lygte op i mørket, som lyser så klart, at patienten kan se nye handlemuligheder.

Gode råd
Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det kan være spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation. Kontakt f.eks. din praktiserende læge og få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Du kan også kontakte det nærmeste kræftrådgivning i Kræftens Bekæmpelse eller ringe til Kræftlinien.

Hvad kan jeg selv gøre? 
Mange mennesker føler, at de mister kontrollen over deres eget liv, når de får kræft. Et stort ønske er derfor at gøre noget selv. En del patienter er optaget af at opbygge deres sundhed, så de er så godt rustet som muligt til at klare behandlingen, at forebygge at sygdommen vender tilbage eller at begrænse sygdommen mest muligt.

Gode råd
Tal med lægen eller sygeplejersken om, hvad du selv kan gøre. Tal med andre kræftpatienter om, hvad de har gjort og med hvilket resultat.

Gør noget ekstraordinært
Som kræftpatient kan man opleve, at sygdommen bliver udgangspunkt for alt, hvad man foretager sig. Det betyder, at man gør en masse af hensyn til sygdommen og derfor overser eller glemmer de ting, som tidligere var krydderi på hverdagen.

Gode råd
Forsøg at forkæle dig selv – at gøre noget for dig selv og gøre noget ud over det sædvanlige. Mange kræftpatienter oplever på et eller andet tidspunkt, at de er trætte af at gå rundt og føle sig syge. I sådanne perioder kan det være en idé at kaste sig ud i de oplevelser, som man måske har anset som luksus – gå f.eks. til massør, en ekstra gang til frisøren, tag på fisketur, køb en ny sweater, se en fodboldkamp – eller planlæg nogle aktiviteter med venner og familie.

Det er naturligvis individuelt, hvad man anser for ekstraordinære oplevelser, pointen er, at man ofte bliver i bedre humør af at gøre noget godt for sig selv. Ofte handler det om, at man har brug for at føle sig normal i en unormal tid.

“Look Good…Feel better” er et make-up kursus for kvinder med kræft. Kurset er til kvinder, der er i ambulant behandling for kræft på en række hospitaler rundt om i landet. Her kan man lære små tricks om, hvordan man lægger en naturlig pæn make-up, der giver mulighed for at bevare ens normale udseende.

Spis energi- og proteinrig mad
Når man har kræft, kan man have brug for anden slags mad end raske mennesker. Man kan få problemer med at spise, enten pga. selve sygdommen eller pga. behandlingen.

Gode råd
Hvis du taber dig, har nedsat appetit eller spiser mindre end tidligere, er det vigtigt at spise energi- og proteinrig mad. Længere nede på siden kan du finde et link til nogle kostråd, der kan hjælpe kroppen til at arbejde bedst muligt.

Læs mere på www.cancer.dk!