Gurkemeje: et naturmiddel mod myelomatose?

Følgende er uddrag af tekster fra nettet samlet af Hanne Bodilsen.

Hvert år inddrages ny midler i undersøgelser til udvikling som mulige behandlingsmidler mod myelomatose og andre former for kræft. I år har der været flere ny midler til afprøvning end nogensinde før og forståelsen af, hvordan de virker bliver bedre og bedre. En mængde midler med dokumenteret virkning over for andre former for kræft, synes også lovende over for myelomatose.

Nye antistoffer rettet mod forskellige receptorer afprøves i førkliniske forsøg. Midler, som fremmer naturlig celledød og forhindrer dannelse af nye hårkar bliver afprøvet på både nydiagnosticerede patienter og på patienter, som ikke har reageret på andre behandlinger. Midler, som kun hæmmer dannelse af nye hårkar er nyligt inddraget til afprøvning.

Et interessant middel, som i øjeblikket afprøves i fase 1 i kliniske forsøg (dvs. det afprøves på mennesker) mod myelomatose er curcumin. Curcumin er den væsentligste bestanddel i gurkemeje (engelsk = turmeric) og det er en kraftig antioxidant. Gurkemeje udvindes af roden fra planten curcuma longa, som er i familie med ingefær.

Det er gennem lange tider i Indien og andre asiatiske lande blevet anvendt som konserveringsmiddel, farvestof til både tøj og krydderier (karry) samt i folkemedicinen mod infektioner og til desinficering. I den danske helsebranche har det også været kendt i mange år.

Curcumin er undersøgt i laboratorier på University of Texas M.D. Anderson Cancer Center. Undersøgelserne blev ledet af Dr. Bharat B. Aggarwal og han udtaler: ’Curcumins effektivitet mod betændelser samt den voksende erkendelse af, at kræft kan forårsages af betændelse har givet inspiration til den voksende interesse for krydderiet. Dertil kommer den kendsgerning, at der i Indien forekommer ti gange færre tilfælde af tyktarms-, bryst-, prostata- og lungekræft end der gør i USA’.
Ved laboratorieundersøgelser har Dr. Aggawal og hans kolleger påvist, at humane myelomatoseceller, når de blev tilført curcumin, holdt op med at formere sig og dernæst døde. De mener, at det skyldes at curcumin hæmmer aktiviteten af NF-kappaB. NF-kappaB er et protein, som synes at aktivere mange gener med forbindelse til kræftaktivitet.

Dr. Aggarwal siger, at det er svært at komme til at afprøve curcumin på et større antal patienter, fordi disse afprøvninger er meget bekostelige. Udgifterne til kliniske undersøgelser bliver oftest afholdt af det/de firmaer, som vil profitere, hvis midlet viser sig effektivt. Når det drejer sig om et naturmiddel som curcumin, er der imidlertid ikke noget firma, som kan høste profit, hvis det skulle vise sig at være et effektivt middel mod kræft. Men han håber, at de allerede dokumenterede resultater kan inspirere andre forskere til at fortsætte med at undersøge curmumins egenskaber.

Dr. Aggarwal siger, at curcumin ikke har bivirkninger og han opfordrer kræftpatienter til at indtage så meget curcumin som muligt.

Curcumin kan købes i helsekostforretninger og det kan også bestilles hjem via internettet. Min personlige erfaring er, at lægeurter er særdeles potente samt at de i for store mængder kan have utilsigtede og yderst ubehagelige bivirkninger. Jeg vil derfor opfordre kraftigt til, at man overholder de på pakningerne anbefalede doser.

Kilder:
http://www.cancerpage.com/news/article.asp?id=5656 (18. december 2005)
http://www.multiplemyeloma.org/treatments/3.08.html (18. december 2005) http://www.cancerwise.org/august_2005/display.cfm?id=b168678f-3318-4693-b2b33 (18. december 2005)